ORTOREKSI – DEN FJERDE SPISEFORSTYRRELSE?

Madvarer man ikke må spise, diæter man selv har opfundet, daglig planlægning af maden og medbragt mad, når man skal ud: ortoreksi har taget magten.

Sund livsstil kan ifølge den amerikanske læge Steven Bratman være farlig. Den kan nemlig udvikle sig til en besættelse af sund mad og motion. En besættelse der kan føre til, at andre aktiviteter udelukkes, at parforholdet påvirkes og det til sidst bliver fysisk farligt. Og så er der pludselig ikke længere tale om sund livsstil, men om ortoreksi.

Som ved anoreksi, bulimi og overspisning er maden en så stor besættelse, at det hindrer personen i at føre et normalt liv. Men hvor anorektikeren og bulimikeren er fokuseret på mængden af mad, er ortorektikeren fokuseret på madens kvalitet.

Ortorektikeren begynder at danne sig sit eget billede af, hvad der er sundt og laver sine egne diæter, regler og ritualer. Måske udvælger hun maden efter farve, type af råvarer eller bestemte kostråd.

Hun er så optaget af at spise sundt og rigtigt, at hun medbringer sin egen mad, når hun skal ud og i sidste ende isolerer sig socialt.

Ortorektikeren er ikke decideret bange for at blive fed og ønsker ikke at være specielt tynd – hun vil bare gerne leve sundt. Så selvom ortoreksi og anoreksi udefra kan ligne hinanden, er det ikke det samme, fordi der ligger forskellige ønsker og forskellig motivation, bag ønsket om at kontrollere maden, skriver Steven Bratman.

Psykisk fremfor fysisk

Ligesom ved andre spiseforstyrrelser handler ortoreksi om psyken. Det kan være man har en følelse af manglende kontrol over sit liv, sin krop, sit forhold til andre mennesker: familie, kæreste, venner, kolleger eller andre. Det kan være man er stresset i sit privat- eller arbejdsliv, der er stridigheder i familien eller mellem andre i sin omgangskreds. Ortorektikeren kan i sådanne tilfælde søge kontrol over sit liv ved at opfinde alternative diæter, som hun skal holde sig til, som en vej til identitet, til selvværd og til at have et formål med sit liv.

Der som oftest grund til bekymring af psykologisk karakter frem for fysisk, når der er tale om ortoreksi. Men ikke sjældent forekommer store vægttab og dermed også risiko for, at det udvikler sig til anoreksi. Diæterne kan desuden føre til fejlernæring.

Hvem rammer ortoreksi 

Ortoreksi rammer som oftest voksne mellem 20 og 40 år. En italiensk undersøgelse viste i 2004, at 7% af en gruppe på 404 personer havde ortoreksi. Den viste interessant nok også, at der var en større forekomst hos mænd og personer med en lavere uddannelse, hvilket modsiger den alment kendte viden om spiseforstyrrelser. 

Følgende signaler kan være tegn på, at du har ortoreksi

• Hvis du af og til ønsker, at du bare kunne spise og ikke tænke på, om det er godt for dig.
• Hvis din diæt har isoleret dig socialt.
• Hvis det er umuligt for dig at tænke, at du kan gå en hel dag uden at være optaget af din diæt.
• Hvis det er umuligt for dig at forestille dig at spise en middag, som andre har lavet, uden at du har kontrol over, hvad der er i.
• Hvis du har svært ved at huske, at andre glæder i livet, som kærlighed, sjov og leg, er vigtigere end mad.
• Hvis din vægt er så lav, at andre tror, du måske har anoreksi.

ANDREAS HISTORIE

Andrea havde astma og fandt ud af, at hun fik det bedre og kunne skære ned på medicinen, hvis hun ikke drak mælk. Hvede, soja og majs skulle hun også undgå. Efter noget tid blev også æg, avocado, tomater, byg, rug, kylling, kalkun og tunfisk droppet og derefter broccoli, salat og æbler. Senere følte hun sig overfølsom over for appelsiner, ferskner, ris, kartofler og selleri, og den eneste mad, hun helt sikkert kunne tåle, var lam og hvid sukker. Da hun til sidst ikke kunne leve af den kost, der var tilbage, opfandt hun en kompliceret diæt med regler og ritualer, hun selv havde fundet på. Hun tilbringer nu det meste af sin tid hjemme, hvor hun tænker over det næste måltid. Det er nemlig vigtigt, at det passer ind i diæten, da konsekvenserne ellers strækker sig over flere uger. Hun går ikke så meget ud, og hvis hun gør, medbringer hun altid sin egen mad. Andrea har ortoreksi.

Ovenstående case om Andrea er hentet fra Steven Bratmans daværende hjemmeside - en hjemmeside, der ikke længere eksisterer.

Opdateret 21. april 2010