Tegn og årsager

Jo før man kan gribe ind over for en spiseforstyrrelse eller selvskade, jo større er chancen for, at den ramte person kan frigøre sig fra fokuseringen på selvskaden og begynde at arbejde med de egentlige, bagvedliggende problemer.
Uanset hvor man befinder sig i forhold til den eller de personer, som man har en fornemmelse af, er på vej ud i problemerne, skal man lægge mærke til følgende signaler.

Spiser alene
Når et menneske begynder at undgå spisesituationerne eller ønsker at spise alene - på sit værelse eller på andre tidspunkter end resten af familien.

Fokus på mad
Når personen bliver ekstremt optaget af mad. Det kan give sig udslag i, at hun eller han studerer madopskrifter indgående, taler meget om mad, vægt og udseende.

Urealistisk selvopfattelse
Hvis personen opfatter sig selv som grim (ikke pæn nok) og fed, på trods af normal vægt eller undervægt.

Umådeholden sport
Når personen begynder at dyrke sport i et voldsomt omfang, og uden at det er forbundet med lyst. Motion og sport bliver noget, personen tvinger sig selv til.

Isolation
Når personen ikke trives i de sociale sammenhænge, hun eller han indgår i, men derimod trækker sig tilbage og isolerer sig i sin egen verden.

Lavt selvværd
Når personen har et meget ringe selvværd og ikke rigtig synes, at hun eller han er vigtig eller har nogen værdi som menneske. Omvendt vil hun eller han ofte søge at gøre andre mennesker tilpas - også ved at overse sine egne behov.

Dårlig koncentration og humørsvingninger
Når personen har svært ved at samle sig om en opgave eller en aktivitet. Hyppige og store humørsvingninger fra det helt depressive til glæde kan også være et faresignal.

Rastløshed
Når personen f.eks. har svært ved at blive i en situation i længere tid ad gangen. Dette kan også betyde, at personen har svært ved at falde i søvn eller sove i længere tid.

Ar og sår
Hvis personen har mange ar eller altid har sår på enten arme, ben, mave, bryst eller andre skjulte steder på kroppen.

Skjuler armene
Hvis personen altid går med lange ærmer, støttebind, armbånd og lignende kan det være for at skjule sår og ar på armene.

Skjuler kroppen
Personen har altid en undskyldning for at deltage i gymnastik, svømning, strandture eller andet, der kan afsløre sår og ar på kroppen.

Fysiske signaler
Blandt de mange fysiske tegn på, at et menneske er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, er forstoppelse, mavepine, hovedpine og svimmelhed. Når disse tegn er mere reglen end undtagelsen, kan det betyde spiseforstyrrelse.

Tag straks fat om problemet
Så snart du får en fornemmelse af, at der er noget galt, skal du handle. Udtryk din omsorg. Sig, at du er bekymret for, om personen har nogle problemer, som hun eller han ikke kan klare selv. Og at du meget gerne stiller op med din støtte og hjælp.

Mulige årsager til spiseforstyrrelse og selvskade

Det er meget vigtigt at få gjort op med mediernes populære forklaringer om, at spiseforstyrrelser skyldes tynde modeller i reklamerne. Så enkelt er det langt fra. Tværtimod skal årsagen til, at en person er i gang med eller har udviklet en spiseforstyrrelse, oftest findes i følelsesmæssige påvirkninger, som personen har været udsat for i sit liv. Måske kombineret med et særligt følsomt og skrøbeligt sind.

Det samme gør sig gældende for selvskade. Her er det en myte, at det handler om selvmordsadfærd, men det er langt fra rigtigt. Selvskade har ikke noget at gøre med et ønske om at dø - tværtimod handler det om viljen til at overleve. Når et mennesker udfører en "selvskadende" handling - så er der reelt tale om en "selvbevarende" adfærd. Selvskaden hjælper personen med at udholde nogle meget voldsomme følelsesmæssige spændinger.

Der kan være mange forklaringer på, hvorfor et menneske udvikler en spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd. Her vil vi forsøge at skitsere nogle forhold, som kan være udløsende faktorer:

En traumatisk oplevelse
Når et menneske bliver udsat for en voldsom følelsesmæssig smerte pga. af en enkeltstående oplevelse, kan denne smerte sætte sig som et vedvarende sår i sjælen. Smerten kan være så stor, at personen ikke ved, hvad hun eller han skal stille op med den. Den er umulig at forholde sig til, og det er helt uoverskueligt at få kontrol over eller styr på de følelser, som hun eller han rummer til overflod.
Set udefra vil man måske sige, at mange andre har været ude for noget lignende, uden at det fik de alvorlige følger. Det holder bare ikke, for vi er som mennesker meget forskellige - ikke mindst på det følelsesmæssige område. Det, nogen kan tackle, kan andre ikke.
Den traumatiske oplevelse kan være en nær vens eller et familiemedlems død, forældrenes skilsmisse, oplevelsen af at flytte hjemmefra første gang, den første seksuelle oplevelse eller simpelthen nedværdigende bemærkninger.

En periode fyldt med stress eller smerte
Når man oplever en periode - to til tre år - hvor man bliver udsat for, at den ene voldsomme episode efter den anden ramler ned over en, kan den stress eller smerte, man føler, blive så ubærlig, at man ikke kan forholde sig til den.
Det kan f.eks. være det, at man i løbet af kort tid flytter hjemmefra, har sit første seksuelle forhold, bliver afvist og oplever en nærtstående persons død.

Vedvarende følelsesmæssig smerte
Når man gennem længere tid lever under forhold, som forårsager stor følelsesmæssig smerte, kan man på et tidspunkt nå dertil, at man ikke kan håndtere smerten længere.
Det kan f.eks. være at vokse op i en alkoholikerfamilie, blive udsat for seksuelt eller følelsesmæssigt misbrug eller leve i et ulykkeligt ægteskab.

Det følsomme barn
Nogle børn er mere følsomme end andre. Når et meget følsomt barn vokser op i en familie, som har ikke-erkendte problemer, dvs. bærer rundt på en følelsesmæssig smerte, som man ikke anerkender eller taler om, kan dette barn opsuge al den smerte, som en svamp opsuger vand. Og netop fordi man aldrig har talt om de bagvedliggende problemer - udadtil kan familien virke perfekt og problemfri - ved barnet ikke, hvordan det skal bearbejde al den opsamlede smerte.

Over-kontrol
En barn, der vokser op i en familie, hvor forældrene styrer alt og kontrollerer den mindste detalje hos barnet, kan opleve det som sin eneste mulige overlevelse at opgive sin egen identitet. Barnet vil prøve at tilpasse sig forældrene i alt og gøre alt, hvad der kan gøre dem tilfredse og glade. Men med tiden kan denne situation blive så følelsesmæssig smertefuld, at det bliver nødvendigt at bryde ud af den. Men barnet/den unge ved bare ikke, hvordan hun eller han kan gøre det.
Denne oplevelse kan kvinder gift med meget kontrollerende/dominerende mænd også ofte føle.

Undertrykte følelser
Dette er nok den årsag, som er mest vanskelig at få hold på, når et menneske med spiseforstyrrelse eller selvskade forsøger at finde det, der udløste sygdommen. Ganske enkelt fordi den er så uhåndgribelig, vedvarende og udefinerlig.

Situationen kan være, at et barn hele tiden oplever, at de følelser og tanker det har, ikke bliver accepteret eller taget alvorligt. Tværtimod får barnet at vide, at dets tanker og følelser er forkerte, egoistiske eller på anden måde uacceptable. Men det fjerner jo ikke barnets tanker og følelser, så til sidst må det føle, at der ikke er anden forklaring, end at det selv er forkert eller tosset. Det afføder en masse negative følelser, som barnet med tiden har lært at vende indad. Med andre ord: Personen lader negativiteten gå ud over sig selv.

Læs mere om årsager

Disse korte og lidt overfladiske beskrivelser af en række mulige årsager til spiseforstyrrelser og selvskade er ment som et første redskab til at søge ind til kernen i et problem. Betragt det som forskellige retningsangivelser. I den konkrete situation vil der selvfølgelig være et væld af personlige og miljømæssige faktorer, der spiller ind og gør billedet mere fuldstændigt. Kig i menupunktet "Information" for at finde mere materiale om spiseforstyrrelser og selvskade.