Du er her > Forside > Alt om spiseforstyrrelser > Om spiseforstyrrelser og selvskade > Bulimi > Om Bulimi

Bulimi

Personer, der lider af bulimi, har mange af de samme symptomer som anorektikere. Også bulimikere er stærkt optaget af deres vægt, kost og udseende. Men hvor anorektikeren har fuld kontrol med sin (mangelfulde) spisning, oplever bulimikere perioder, hvor de spiser voldsomt - hvorefter de regulerer vægten ved at tvinge sig selv til at kaste maden op igen.

Bulimikere forsøger også tit at holde vægten ved intens fysisk aktivitet - sport - og ved at bruge afføringsmidler eller slankepiller.
Perioderne med spiseanfald medfører en stærk følelse af skam, og det foregår derfor som regel skjult for andre.

Fysisk er bulimikere som regel også i stand til at skjule sin sygdom, da de ofte har en normal vægt.
Mennesker med bulimi vil også have et meget lavt selvværd, leve tilbagetrukket og isoleret fra sin omverden. 

Et menneske, der lider af bulimi, overspiser eller panikspiser. Det vil sige, at bulimikeren ikke spiser, fordi hun eller han er sulten, men af andre grunde. Efter at have spist kaster bulimikeren al maden op igen.

Nogle gange kaster bulimikeren op, fordi hun eller han har spist, andre gange spiser bulimikeren for at komme til at kaste op. Det er meget forskelligt, hvor ofte en bulimiker overspiser og kaster op. Nogen gør det et par gange om måneden, mens andre kan gøre det over 20 gange om dagen.

Bulimikeren svinger normalt ikke særlig meget i vægt og er hverken under- eller overvægtig. Derfor kan det også være svært at se på et menneske, om han eller hun har bulimi.

Svært at sige ja og nej
Det at spise og kaste op, at tage imod noget for derefter at afvise det, fortæller om, at det er grundlæggende svært for bulimikeren at sige ja og nej. Hun eller han siger først ja til maden (og i overført betydning til følelser, behov, lyster, ulyster osv.) for derefter alligevel at sige nej. Bulimikeren kan have svært ved at opleve, at hun eller han har ret til at sige nej i første omgang, eller bulimikeren kan være bange for de konsekvenser, der kan følge af at sige nej. Det kan være svært for bulimikeren at tillade sig at mærke sine egne behov og sige ja og nej i overensstemmelse hermed.

Opkastningerne efter at have spist siger noget om, hvor svært det er for bulimikeren at rumme sine egne følelser, oplevelser og konflikter – der er ligesom med maden ikke plads til det indeni. Bulimikeren kan også opleve opkastningerne som en måde at rense sig selv på for de sider af personligheden, der opleves som dårlige, urene, ulækre, farlige eller forkerte – ligesom maden opleves som ulækker og forkert.

 

Flov over sygdommen
Bulimikeren føler sig ofte meget flov og skyldig over opkastningerne og ædeflippene, og hun eller han skjuler derfor bulimien så længe som muligt. De dybereliggende skyld- og skamfølelser kan hænge sammen med, at bulimikeren føler sig alt for ansvarlig for og derfor også skyldig i forhold til alle andre mennesker.

Skyld- og skamfølelserne kan også bunde i dybe følelser af at være forkert og ikke god nok, eller de kan fortælle om tidligere seksuelle overgreb. Det, at bulimien holdes hemmelig og ikke kan ses på kroppen, idet bulimikeren sjældent er hverken over- eller undervægtig, afspejler et mønster af at usynliggøre vanskeligheder og de sider af sig selv, som bulimikeren ikke finder acceptable.



Print denne side
Anbefal denne artikel til en ven

      Dronningens Tværgade 46 • 1302 København K • Rådgivning 7010 1818 • Sekretariat 3536 4913