Anoreksi

Personer, der er ramt af anoreksi, er ekstremt optaget af kost, vægt og udseende. En anorektiker har et voldsomt behov for at opnå fuldstændig kontrol med, hvad og hvor meget hun eller han spiser.

Anorektikeren ønsker at tabe sig og ser ofte sin krop som tyk, stor og uren. Hun eller han er ofte perfektionist og stiller helt urimelige krav til sig selv. Krav som er umulige at leve op til.

Anorektikere er ofte meget selvudslettende. De vil meget gerne gøre andre tilpasse. I sammenhænge med flere mennesker vil de ofte være meget tilbagetrukkede, stille og usynlige.

De fysiske tegn på anoreksi er meget voldsomme vægttab, forsinket pubertet eller ophør af menstruation. Et menneske, der lider af anoreksi, sulter sig og bliver meget undervægtig.

Den syge er bange for at tage på og har ofte en urealistisk opfattelse af sig selv som fed, selvom hun eller han er meget tynd. Før man taler om egentlig anoreksi, skal vægten være under 85% af normalvægten.

Et menneske, der lider af anoreksi, har en voldsom trang til at kontrollere alting. Hun eller han kontrollerer sine følelser, sine lyster, sine behov, sine impulser, ja alt, hvad kroppen og sindet kan sende af signaler. Træthed kan fx være et signal fra kroppen om, at den har behov for hvile. Men anorektikeren overhører eller undertrykker signalet og løber i stedet en lang tur eller tager hen i motionscenteret.

En anorektiker synes, at smerte, sorg, angst, ensomhed, vrede, tomhed, frustration eller glæde er så skræmmende eller gør så ondt, at hun eller han er nødt til at undertrykke den slags følelser. Lyst til fx nærhed eller behov for trøst og omsorg undertrykkes og kontrolleres, så man fx ikke lader sin mor, sin veninde eller sin kæreste trøste sig, selvom man er ked af det. Det er selvfølgelig ikke særlig rart at være ked af det og så ikke få trøst. Derfor prøver anorektikeren at dulme ked-af-det følelsen ved at lade være med at spise.

Kontrollen skaber tomhed
Kontrollen over følelserne, behovene, lysterne og over maden og vægten hjælper anorektikeren med at skabe en følelse af kontrol generelt. Det kan hjælpe på følelsen af manglende kontrol i forhold til tilværelsen. Spiseforstyrrelsen – sulten, vægttabet, kalorieudregningen, motionen – bliver det centrale i livet og optager pladsen for ubehagelige følelser, der dermed fortrænges, så de ikke risikerer at skabe kaos. Det medfører en i længden ubærlig følelse af tomhed hos den spiseforstyrrede. Kontrollen levner ikke plads til glæde, spontanitet, forventning, lyst – og vigtigst af alt: Den levner ikke plads til at lade anorektikeren mærke, hvad hun eller hun inderst inde føler eller ønsker – og derfor handler anorektikeren sjældent i overensstemmelse med sine egne behov, impulser, følelser og lyster.

Svært at sige ja og nej
Det, at anorektikeren er bange for at spise, at tage næring ind, kan afspejle et mønster af, at anorektikeren også er bange for at tage næring ind i overført betydning. Det kan være næring i form af kærlighed, omsorg eller trøst, som anorektikeren oplever som farligt, måske fordi hun eller han tidligere har oplevet, at næring har været givet på en kontrollerende måde, som dermed truede hendes eller hans eksistens. Det, at anorektikeren siger nej til maden, kan også afspejle en generel sigen nej: Anorektikeren har svært ved at sige ja eller nej i forhold til, hvad hun eller han selv ønsker – og siger fx nej til trøst og omsorg. Måske har anorektikeren altid kun sagt ja – i ønsket om at behage og blive accepteret, eller fordi nej’et ikke er blevet respekteret. Så bliver nej’et til maden en reaktion på den totale tilpasning eller på kontrollen udefra, og anorektikeren føler nej’et til maden som en nødvendighed for, at hun eller han kan overleve.

Angst for mad
Nøjsomheden, det at kunne klare sig med meget lidt mad, kan også være et udtryk for, at anorektikeren ikke føler, at hun eller han fortjener at få – at hun eller han ikke må være krævende – heller ikke følelsesmæssigt. Angsten for maden kan afspejle en angst for selve livet, og i angsten for at begynde at spise kan ligge en angst for i overført betydning at opleve sig selv som umættelig. Det vil sige en ubevidst angst for, at hvis man først begynder at ”mætte” sine behov for fx omsorg og nærhed, så vil man opdage, at man slet ikke kan få kærlighed nok – man vil opleve sig selv som grådig.

Et ønske om at forsvinde
Det at blive tyndere og fylde mindre og mindre kan afspejle en oplevelse af ikke at føle ret til at optage plads, eller det kan afspejle et ønske om helt at forsvinde fra en verden, der er blevet for svær og uoverskuelig. Hadet til kroppen og oplevelsen af sig selv som tyk og ulækker kan afspejle anorektikerens selvhad generelt – en opfattelse af at føle sig forkert som menneske. Den manglende kropsaccept fortæller om anorektikerens manglende accept af sig selv på alle planer, og selvhadet fortæller ofte om en vrede, der er vendt indad mod anorektikeren selv, i stedet for ud ad mod omgivelserne hvor den i virkeligheden hører hjemme.